Carl Christensen startede
Råd og dåd i 1997.

Hvordan startede det hele

I begyndelsen af firserne eksperimenterer man på Limfjordsskolen, Løgstør - en kostskole for psykisk udviklingshæmmede (åndssvage) - i "Gruppe 3" med at skabe rammer for et sammenhængende liv for udviklingshæmmede.

Man når langt, men støder også ind i barrierer i form af arbejdstidsregler, fysiske rammer, bureaukrati mv. Men man når at opleve at både udviklingshæmmede og medarbejdere blomstrer op, når man frigøres fra institutionslivets snævre rammer.
Når elever så skulle videre, var der valgmulighederne begrænsede til centralinstitutioner og pensionater. Det var før bofællesskabs-modellen (§68) var en mulighed.

Samtidig står nogle mennesker i en lille by Torslev (I Brovst Kommune) med en gammel "Købmandsgård" og lyst til at finde lokale arbejdsmuligheder. På den baggrund udmøntede det lokale engagement og lysten og viljen til at udvikle bedre muligheder for udviklingshæmmede sig i det "Socialpædagogiske Kollektiv, Købmandsgården", en "stiftelse/selvejende institution" fysisk placeret i "Den gamle Købmandsgård" i Torslev.

Målsætningen var udover at "at skabe rammen om et sammenhængende liv for udviklingshæmmede" at udvikle selvtillid og færdigheder (botræning mv. ), så man som udviklingshæmmet kunne klare et mere selvstændigt liv på egne vilkår.

Opstarten

Medarbejdere blev ansat - ligeløn, flad struktur, uden overenskomstmæssige fagopdelinger og arbejdstidsregler - og der blev lavet uddybende beskrivelser af menneskesyn og målsætninger. Efter et par år par år blev "stiftelsen" udvidet med nok er bofællesskab.

Oplevelsen var, efter få lokale protester, at Købmandsgårdens nye beboere blev godt modtaget i lokalområdet, men ret "passivt":" ja, de skal da også have lov at være her", som det blev udtrykt. Og det viste sig også, at de udviklingshæmmede, væk fra det stive institutionsliv, kunne være med i mange flere opgaver end forventet.

Det førte til, at målsætningen i 1987 blev udvidet og der blev formuleret et mere forsøgspræget grundlag for det videre arbejde. Et forsøgsprojekt P. H. I. L., som blev støttet af SUM-midler, blev sat på skinner. Det skal uddybes, da det i høj grad kom til at præge Købmandsgården og er idegrundlaget for efterfølgende projekter, herunder Råd og dåd-butikken.